Washington D.C.

Lad os bare sige, vi startede meget hårdt ud med en god gang sigthseeing og dates - lidt populær er man vel altid.

Vi blev modtaget af James i lufthavnen, og vi kørte hjem til hans hus i Maryland, der ligger lige uden for selve Washington D.C.. Her blev vi hurtigt vist rundt, inden han skulle på arbejde. Vi fik vores egen lille lejlighed nede i hans kælder, og vi havde kun den regel, at vi skulle have det sjovt! Så bedre kunne det ikke være!

Vi startede ud med en dejlig gang jetlag, og vi endte da også efter en kort cykeltur rundt i kvarteret, med at falde i søvn foran fjernsynet. I de efterfølgende dage fik vi leget vaske ægte turister og fik faktisk set alt det man skal se i Washington D.C (museer og monumenter), og sikkert også mere. I de første dage resulterede dette i nogle ømme ben og vabler, men vi kom os hurtigt over det. Vi blev super gode til at finde rundt i byen uden kort, og tit og ofte gjorde vi bekendtskaber med nye mennesker - bl.a. en tidligere amerikansk fodboldspiller ved navn Darryl Pounds, hvis det siger nogen noget!? Anyways så har vi faktisk googlet ham, og han er faktisk eks-berømt!

I løbet af vores uge i Washington D.C, havde James været så sød, at få nogle af hans kollegaer på vores alder til at vise os rundt i Washington. Eller lad os sige det sådan, at vi havde forstået det således. Det viste sig, at drengene havde opfattet det som dates. Så vi blev inviteret ud diverse gange, og vi sagde også kun nej få gange, men vi var dog glade for at skulle videre til New York.

Under vores ophold hos James mødte vi adskillige af hans venner, som var super interesserede i at møde os. Vores opfattelse af befolkningen i Washington er, at de er meget åbne og interesserede i at høre, om andre end dem selv. De er utrolig givne. Så vi var faktisk super imponerede af befolkningen, da vi drog videre mod New York!

Kys Julie og Fie.