Orlando

Hvis man kan beskrive jordens ødelæggelse er Orlando svaret på det! Ingen af os sætter nogensinde vores fødder i Orlando igen. Det er den mest kedelige og forfærdelige by at befinde sig i. Men med mørke skal der være lys, ligesom med ondt skal der være godt… vi fandt vores himmerige i form af DISNEY WORLD og et alligatorland!

Da vi ankom til Disney World lørdag morgen, fandt vi vores barnlige sjæle frem – vi var kommet i hvert fald en halv time før, så vi kunne nå at være de første i køen – inden alle familierne med de snotdryppende børn kom. Da vi langt om længe kom ind i Magic Kingdom, var vi i Paradis. Der gik ikke lang tid før vi styrtede rundt som små børn mellem alle de mange forlystelser med det svære valg – hvad skal vi prøve først? – for vi vil prøve alt! Men man kan vist roligt sige, at vi fik prøvet alt, og vi endte også med at have været i tre forskellige verdener! Til dem der ikke ved det, så består Disney World af flere verdener, vi mindes ikke lige hvor mange, det i det hele taget er.

Forlystelserne var dog ikke det hele, for en anden stor attraktion i Disney World er at få taget billede af samtlige Disney figurer – vi morede os gevaldigt over vores trans aka Alice i eventyrland og vores stadig ukendte, hjemløse kat, som kidnappede Julie til et billede. Vi mistænker stadig Alice for at have været en mand!

Vi fik også set vores del af verdenen i Epcot World (som er en af de andre verdener i Disney World), for selvom vi var i USA, var både Venedig, Paris, Tyskland, Mexico, England for ikke at glemme Norge (som mest af alt lignede Danmark) fremstillet i form af meget dårlige kopier .

Et andet højde punkt, mens vi befandt os i helvede, var alligatorer, hvilket for Fie stadig var som, at møde djævlen – sjov at se på på afstand, men aldrig røre. Vi kom ud på en airboat og havde en rigtig god tour guide der gjorde hele oplevelsen meget bedre. Han både fortalte om dyrelivet og viste os, hvor der lå nogle store alligatorer.

Julie fik til stor overraskelse for mange, en ny ven, kaldet alligator Svend, som hun var så sej at holde til megen glæde for Fie, der kunne tage nogle gode billeder og holde den mentalt! Julie siger psykisk! Haha…

Da vi endelig fik muligheden for at komme ud af Orlando (YAY- endelig!), skulle det tage os en stor sorg (hulk.. farvel Disney) og udholdenhed for at nå vores næste mål – Key West. Alt imens Fie sov sin skønhedssøvn, kørte Julie fra kl. 12 om natten til kl. 10:30 næste morgen, 3 små stop og et på en halv time, fordi Julie ”bogstaveligt” talt faldt i søvn bag rettet. Puha vi begge kæmpede, Fie med sygdom og Julie med træthed og stædighed, men vi kom helskindet frem til vores mål og overdådige hotel..

Knus fra Julie og Fie.